Vaskemaskiner
Inden du køber ny vaskemaskine, er det en god idé at tænke dine behov godt igennem. Er du ude efter en billig vaskemaskine eller har du særlige krav til specielle programmer, energiforbrug osv.? Herunder kan du se, hvad de forskellige bogstavsmarkeringer betyder for vaskemaskinernes energiforbrug m.m. og løbe nogle spørgsmål igennem, som kan hjælpe dig med at vælge den helt rigtige vaskemaskine for dig og din familie.
Gode overvejelser inden du køber:
Hvor ofte vasker du? Har du en stor familie, bør du vælge en vaskemaskine med god vaskeevne og stor kapacitet, da den skal kunne tåle at arbejde på højtryk. Det er især vigtigt, hvis du har mindre børn, da det jo ofte kan ses på vasketøjsbunkerne... Vasker du f.eks. 5-6 vaske om ugen er det fornuftigt at vælge en vaskemaskine af høj kvalitet – det vil sige i prisklassen over 3500 kr. Den holder bedre i længden, så du slipper for en masse dyre reparationer.
Når du vasker ofte, bør du også skelne til vaskemaskinens vandforbrug. De fleste nye maskiner bruger ikke mere end 39-55 liter vand på en vask, hvor de gamle sagtens kan bruge 200 liter.
Vasker du sjældnere, eller har du ikke så meget i maskinen ad gangen, kan det være en god idé at vælge en vaskemaskine med spareprogram.
Hvor skal maskinen stå? Skal din vaskemaskine stå under en bordplade eller tørretumbler, skal den naturligvis være frontbetjent. Har du ikke så meget plads, kan du også vælge en smallere, topbetjent vaskemaskine.
Skal din vaskemaskine stå på et ujævnt gulv, bør du vælge en model med ben, der kan justeres. Husk også at tjekke til hvilken side vand- og afløbsslangen bør være i forhold til vand- og afløbsforholdene i din bolig. Skal slangen sidde til højre eller venstre?
Afløbs- og tilløbsslangen er typisk 1,5 m, men kan forlænges på de fleste modeller, hvis du har behov for det. Er det muligt at undgå, er det dog klart at foretrække.
Hvor godt skal dit tøj centrifugeres? Tørrer du dit tøj i tørretumbler, bør du vælge en vaskemaskine med høj centrifugeringsevne, så restfugtigheden i vasketøjet er så lav som mulig. Hænger du dit vasketøj op, kan centrifugeringsevnen godt være noget lavere.
Har du brug for specielle programmer? Vasker du sjældnere, har du måske brug for et spareprogram. Eller hvad med et anti-krøl-program til alle skjorterne? Der findes mange forskellige typer særprogrammer. Så her er det en god idé at kigge ind til din lokale El-Salg & Service-butik og få mere at vide.
Se de aktuelle tilbud på vaskemaskiner. |